Rospinning

Rospinning er effektiv træning af hele kroppen - intet mindre. 

En træningsform, hvor en instruktør guider deltagerne igennem et træningsprogram i takt til god musik.

Rospinning ligner på mange måder den type spinningstræning, som de fleste fitnesscentre udbyder.

I Lemvig Roklub er cyklen udskiftet med en romaskine. Dermed får du trænet ben, bagdel, ryg, mave, arme, og samtidig får konditonen et rigtigt godt boost.

Vi har også hold uden musik til dem, der fortrækker det.

Hvordan kommer du i gang med rospinning?       

Er du nysgerrig og er du frisk på at prøve så er du allerede godt i gang.  Vi anbefaler, at børn og unge under 18 år deltager til ungdomstræningen.

Du får to gratis prøvetimer, før du skal beslutte dig for, om du vil melde dig ind i Lemvig Roklub kontakt rospinnings instruktørerne for en prøve tur.

Som medlem kan du bokke en tid på forsiden, når du er logget ind, ellers kontakt en instruktør.

Et medlemskab i Lemvig Roklub giver adgang til ubegrænset træning.

Rospinning forudsætter ikke noget særligt tøj eller udstyr. Du skal bare komme i almindeligt sportstøj og et par indendørs kondisko.

Hvornår kan du rospinne?

Vi afvikler op til flere rospinninghold i løbet af ugen i vintersæsonen, primo oktober til ultimo marts.

Rospinningsinstruktørerne er alle frivillige. De gør det, fordi de synes, det er sjovt, og fordi de gerne selv vil træne. Det er også derfor, at Lemvig Roklub desværre ikke har rospinningshold om sommeren - instruktørerne "går på vandet" og roer.