Historie

Her er et udpluk af Lemvig Roklubs historie fra 1929 til ca. 1985.

1929

Den 28. maj 1929 afholdtes det første møde om starten af en roklub i Lemvig. Det var en snes ”gamle” roere der tog initiativet til dette møde, og der meldte sig straks ca. 25 interesserede fortrinsvis unge fra ”handels og kontorstanden”

Den 14. juni samme år afholdtes stiftende generalforsamling og Lemvig Roklub var en realitet.

Initiativet til starten af Lemvig Roklub kom fra købmand Thorkild Jensen, herremagasinet ”Perfekt” der lå hvor nu Fynboes lædervare ligger.
Med fra starten var bl.andre Bogtrykker Niels Gadgaard Nielsen, frisørmester Axel Thomsen Ingeniør August Nielsen.

Allerede den 8. juli 1929 var der standerhejsning og 3 nye både blev døbt og det første klubhus taget i brug, det var et gammelt kornlager på havnen der blev interimistisk indrettet som både-og klubhus. Bådene blev fragtet hertil med dampskibet Mathilde.

Forud for dette havde der været indsamling i byen , klubben behov for at kunne starte var opgjort til ca. 3000 kr., heraf var der blandt de aktive tilmeldte indsamlet 310 kr.
Det var mange forskellige beløb der indkom et par enkelte hundrede kronesedler en del 1o og tyvere men fortrinsvis 2 – 5 kroner der står på indsamlingslisterne.
Lemvig – Struer automobilselskab gav 25 kroner + 2 returbilletter til rutebilen til Struer.

Den første sæson sluttede med en kaproning blandt klubbens medlemmer, og en fireårs inrigger der var bemandet med bl. a. Niels Gadgaard og Marcus Svarre vandt i tiden 4 min. 7/10 sekunder.

Klubben talte da ca. 40 medlemmer alle over 18 år og ingen kvinder, der ikke havde mulighed for at dyrke rosport.

Referat fra klubbens stiftende generalforsamling. Se det her.

1931

I 1931 kunne en film om rosport samle 450 tilskuere i Lemvig biograf, hvor der samtidig var foredrag om roning.

1931 var også året hvor Lemvig Roklub for alvor gik ind i kaproningen og klubben var en frygtet modstander overalt i landet, dette skyldtes nok ikke mindst klubbens energiske og dynamiske kaproningstræner Axel Thomsen.

Ved kredskaproningen i Skive samme år vandt klubben 4 førstepræmier, og ved hjemkomsten blev roerne fejret med en stor havefest på Jespersens Hotel, Borgmester Poulsen bød roerne velkommen hjem og lovede at klubbens ønske om et rigtigt klubhus nok kunne blive opfyldt det følgende år (1932). Dette skete også, det var et gammelt fiskepakhus der blev nedrevet og genopført på den plads hvor roklubben havde til huse helt frem til 1965.

Lemvig Havn afholdt udgifterne til bygningen mod at klubben betalte en årlig leje på 400 kr.

1932

Lemvig Roklub deltog allerede i 1932 i Danmarksmesterskaberne der dette år var henlagt til Viborg søerne, dog uden at hjembringe et mesterskab, man skulle vente helt til 1964 inden dette lykkedes.

1933

Den 12. juli 1933 blev der afholdt bestyrelsesmøde med et punkt på dagsordenen, nemlig klubbens økonomi, der var mildest talt dårlig, kassereren oplyste at kassen var tom, og klubben ikke kunne betale sine regninger. Da det var handlekraftige mænd der sad i bestyrelsen enedes man hurtigt om at arrangere en sommerfest til fordel for klubbens økonomi, da et af bestyrelsens medlemmer kunne oplyse at en lignende ide havde en anden af byens foreninger (Turistforeningen) enedes man om at der skulle handles hurtigt, og det blev der, allerede den 17 juli blev der holdt et møde med Turistforeningen, om man enedes om at gå sammen om arrangementet og at Turistforeningen skulle have 20 % af overskuddet.

Den 18. juli blev der nedsat fællesudvalg og den 13. august blev den første Ild-regatta (By og Havnefest) afviklet. Samarbejdet med Turistforeningen varede til omkring 1975, da denne forening ikke længere havde kræfter og mandskab til at fortsætte.
Niels Gadgaard blev formand for regattakommiteen, en post han bestrid til midten af 1960 erne.

Det var helt utroligt at man på kun en måned kunne få et så omfattende program på benene, der var kapsejlads, kaproning, svømning i havnen, hele byen blev flagsmykket, byens forretninger blev ekstra pyntet, der var vognoptog, fakkeltog gennem byen, illuminerede både på fjorden, forskellige forlystelser, dans på åben estrade, fyrværkeri og sidst men ikke mindst hele byen og anlægget var illumineret af tusindvis af lamper. I alt var der ophængt 5000 papirlamper, desværre viste det sig at de 3800 blev stjålet i nattens løb.
Roklubbens økonomiske trængsler var overstået. Axel Thomsen udtalte efter festen til avisen om overskuddet: en 4 åres og en 2 åres inrigger indkøbt, gammel gæld betalt og penge på rente.
Det var mest storslåede folkefest der hidtil havde været afholdt i Lemvig. For øvrigt har roklubben ikke haft alvorlige økonomiske problemer siden, idet festen har været afholdt hvert andet år siden og har næsten hver gang givet et kærkomment tilskud til klubben kasse.

1934

I 1934 havde klubben 75 medlemmer det hidtil største antal , i 2004 er medlemstallet på ca. 150 aktive medlemmer.

1936

I 1936 forlod Thorkild Jensen byen, og som ny formand blev valgt læge Kr. Nørby, Kr. Nørby havde aldrig sat sine ben i en robåd og han var da også kun formand af navn, hvilket var nødvendigt dengang. Kr. Nørby fulgte dog klubbens arbejde meget nøje ved næsten daglige besøg i klubben, men den reelle formandspost blev varetaget af Axel Thomsen, indtil han gik af efter 25 års jubilæet i 1954.

Dette var en meget kort gennemgang af Lemvig Roklubs første år, havde det ikke været for en flok dygtige og energiske mænd havde vi nok ikke haft en roklub i Lemvig i dag, det var under meget vanskelige forhold de fik bygget det op vi kan leve på i dag.
Som i alt andet, men måske specielt i roning, går alting op og ned som en bølgegang, nedad bølgen går det stærkt medens det op af bølgen er det hårde træk der er nødvendig, således også for Lemvig Roklub, der har været op og nedgangstider, i jubilæumsåret er vi nok på vej op af en bølge, og det vil kræve meget at nå toppen, men jeg tror der er både evne og vilje til at komme op.

I 1930 var det meget kaproning der stod på programmet, og mange sejre blev vundet overalt i landet.

1940

Ved krigsudbudet i 1940 blev roklubberne som alting andet i samfundet ramt af materialemangel og det var vanskeligt at forny og vedligeholde bådeparken. Det var heller ikke længere muligt at deltage i de store kaproninger rundt om i landet, benzinmangel og spærretid gjorde dette umuligt.
Men i 1943 ”opfandt” Axel Thomsen Vestjysk Venskabsmatch, en kaproning mellem klubberne i Struer, Holstebro, Herning og Lemvig, transporten foregik med hestevogn, der blev roet 4 løb før frokost og 4 løb efter og så hjem inden spærretiden. Vestjysk Venskabsmatch har lige siden været en årlig tilbageværende begivenhed mellem de vestjysk roklubber.

1947

1947 blev skelsættende for Lemvig Roklub, dette år blev der nemlig optaget damer i roklubben, de måtte naturligvis ikke ro sammen med herrerne, men skulle ro i særlige damebåde. Der blev indrettet et omklædningsrum til damerne i en gammel ”tyskerbarak” der blev opstillet på vestsiden af klubhuset, dette omklædnings, der ikke var særligt lækkert fungerede indtil klubben udflytning på Vinkelhage i 1965.

1954

1954 holdtes klubbens 25 års jubilæums under meget stilfulde former, der blev holdt tale for kongen, afsendt telegram til samme, tale for damerne og meget andet. Axel Thomsen forlod formandsposten og bestyrelsen efter næsten 25 års arbejde.

Som før nævnt går det hurtigere ned af en bølge end op, og klubben kom i en bølgedal som varede indtil 1959, hvor der kom en mængde unge mennesker der gerne ville ro, jeg tror kun klubben bestod af 35 ”ældre” roere, så det var lidt af et problem at få alle disse ungdomsroere sluset ind, men det lykkedes da forbavsende godt, og mange blev ved i mange år.

Der kom nye folk i bestyrelsen og de havde både evnen og viljen til gøre noget for de nye ungdomsroere, der blev arrangeret kaproninger, langture og forskellige andre aktiviteter så roklubben voksede sig stor, med en stabil medlemsskare.

1964

I 1964 fik klubben sit første DM i 4 åres inrigger, at vi siden har fået en verdensmester gør ikke denne præstation dårligere.

1964 blev også året hvor der skulle ske udvidelser på havnen, og roklubben var ikke med i disse planer så vi måtte se os om en anden beliggenhed, og her faldt valget på Vinkelhage, hvor vi fik bygget ”Danmarks flotteste beliggende klubhus” men desværre kostede det næsten hele medlemsskaren og roningen måtte ligge stille næsten en hel sæson, ved sæsonstarten i det ny klubhus talte klubben kun ca. 35 aktive medlemmer.
Vi var nok nede i en bølgedal, men vi havde et flot klubhus, en rimelig bådepark, men en dårlig økonomi, by og havnefesterne var også nede i en bølgedal og overskuddet var ikke noget at prale med. Men der var den hårde kerne tilbage blandt medlemmerne og det lykkedes i løbet af nogle år at få skabt både en sund økonomi og et stort medlemstal, stor aktivitet, Danmarks måske største dameafdeling, familieroning, så vi ved 50 års jubilæet i 1979 havde ca. 275 medlemmer.